Karate til OL i 2020

Fredag den 24. juli 2020 løber de olympiske lege igen af stablen, og denne gang bliver det i Tokyo i Japan. Det er fire år siden sidst, og denne gang er der en del nye sportsgrene med i kapløbet om medaljerne. I denne artikel skal vi dykke lidt ned i historien bag de olympiske lege og se nærmere på de nye tilføjelser til programmet og heriblandt helt specifikt karate, som gør sin debut næste år som olympisk sportsgren efter mange års forsøg på at komme med.

Lad os starte med lidt baggrundshistorie omkring de olympiske lege.

De første antikke lege

Som de fleste måske ved, så har de olympiske lege sit ophav i det gamle Grækenland. I Oldtiden blev ordet olympiade (på græsk olympia) brugt til at betegne en fastlagt periode på fire år – den tid, der var mellem legene. De første lege blev efter sigende afholdt i 776 før vores tidsregning og var en del af en række religiøse ritualer til ære for guden Zeus. Oprindeligt var der i antikkens lege kun én sportsgren, og det var et løb hen over stadion – en distance på 192 meter – hvor vinderen fik stor ære, hæder og en olivenkrans som symbol på sin sejr. Legene blev meget populære og da Romerriget havde sin fremgang og storhedstid, blev de også inkluderet i legene, som voksede både i størrelse og i antallet af sportsgrene. Derefter gik det slag i slag, indtil kristendommens indtog, hvorefter de gamle ritualer og lege til ære for de græske guder blev forsøgt nedlagte- og erstattet med kristne ritualer. Der gik ikke længe, før det begyndte at gå ned ad bakke for legene, og i år 393 efter vores tidsregning blev de endeligt forbudt af Kejser Theodosius II. Herefter skulle der gå 1500 lange år, før de olympiske lege igen blev vakt til live.

De moderne olympiske lege

De gamle lege var blevet henlagt til historiebøgerne, og det var først i 1894, at den franske adelsmand Pierre de Coubertin kom på idéen at genoptage de græske lege. Han dannede derfor den Olympiske Komité, IOC, og to år efter i 1896 blev de første moderne olympiske lege afholdt i Athen i Grækenland – et yderst passende sted til at genoptage antikkens gamle ritualer. Siden da er de olympiske lege blev afholdt med fire års mellemrum skiftende steder rundt om i verden, og i 1924 kom vinter-OL til. Herefter blev der skiftevis afholdt vinter- og sommer-OL hvert andet år.

FIND studierabatter online her

Listen over deltagende sportsgrene er lang og med de nye tilføjelser vil der i alt være 33 deltagende sportsgrene i Tokyo i 2020. Atletik, cykling, fægtning, skiskydning, gymnastik og svømning er de oprindelige fem sportsgrene. Der er blevet konkurreret i disse sportsgrene i OL siden begyndelsen af de moderne lege. Udover disse fem vil der i 2020 blandt andet også være tennis, hvor store stjerner som for eksempel Roger Federer ofte spiller med, bueskydning, basketball, boksning, ridning, fodbold, judo, og karate. Karate er en ny tilføjelse og det er meget passende, at debutdeltagelsen er i Japan, som er sportsgrenens vugge. Det kommer vi lidt nærmere ind på senere i artiklen.

Fire hurtige om OL

Nu da vi har dækket en smule af OLs fascinerende og rige historie, skal I ikke snydes for et par sjove – og måske lidet kendte – fakta om de olympiske lege. Vidste du for eksempel, at:

– Intet land på den sydlige halvkugle nogensinde har været vært for vinter-OL, og der er heller ikke nogen nuværende planer derfor.

– I de tidlige antikke olympiader var der ikke noget, der hed sponsorer eller reklamer på trøjerne – faktisk var alle deltagerne helt nøgne.

– I 1936 fik to japanske højdespringere begge andenpladsen, men i stedet for en omkamp besluttede de sig for at skære sølvmedaljen og bronzemedaljen halvt over. Derefter smeltede de så de to dele sammen, så de hver havde en halv sølv/halv bronzemedalje.

Der er som nævnt et par forskellige olympiader. Der er for eksempel både sommer- OL og vinter-OL, og så er der de paralympiske lege. Men der er faktisk også de lidt mere usædvanlige olympiader, som for eksempel OL for spillere, som havde sin debut sidste år i 2018. Ved denne OL kan deltagerne vædde om alt lige fra basketballkampe til dart, og de kan endda spillet spillet Lodden Thinks, som har fået sit lidt pudsige navn fra den professionelle Johnny Lodden.

Karate – en ny tilføjelse

Ordet karate er japansk for ”tomme hænder”, og kampsporten handler netop om at kæmpe med sin krop og sine hænder. Det er en kampsport med rødder i Okinawa fra en tid, hvor øen var belejret af japanske soldater og våben var bandlyst. Derfor lærte indbyggerne at træne og kæmpe med deres hænder i stedet for med våben. I dag er der tre forskellige byggesten i moderne karate: Kihon (basisteknikker), kumite (kamp), og kata (serier).

Karate kommer til at kæmpe side om side med de andre kampsportsgrene judo, taekwondo, boksning og wrestling; der vil være seks forskellige kata-kategorier og to kategorier for kumite.

Rygtet vil vide, at karate kun er godkendt til at deltage i 2020 og ikke vil være at finde i 2024, men ikke desto mindre vil det være enormt spændende at følge med i Tokyo, når de hvidklædte mænd og kvinder går på måtten og leverer deres livs show.

Hvad synes du om denne nyhed?