Hårdtslående bands gæster Danmark

Hvis man foretrækker at gå foråret i møde med hårdtslående old-school metal-musik, kan man godt begynde at glæde sig. Judas Priest og Megadeath kommer begge til Danmark og giver koncerter til foråret.

Judas Priest, der blev dannet i Brimingham helt tilbage 1971 og fik derers gennembrud i 1978 med albummet ‘Stained Class’ er tilbage med Rob Halfod i spidsen når de går på scenen i Valby Hallen den 23. februar. Billetsalget starter næste mandag, den 6. december, kl.10.00 gennem Billetlugen (70 263 267 / www.billetlugen.dk og Sex Beat Records (3312 8292).

Også Megadeath har en lang historie bag sig. De startede som liveband i 1982 og udgav deres første album, ‘Killing Is My business’, i 1985. For et par år siden ramte uheldet imidlertid frontmand Dave Mustaine, da han skadede en nerve i sin ene arm, hvilket resulterede i stor usikkerhed om, hvorvidt han nogensinde ville komme til at spille guitar igen. I september i år var han dog klar igen med albummet ‘The System Has Failed’, og det er med det album Megadeth nu er taget på den omfattende ‘Blackmail The Universe Tour’.

Danmark står for tur den 13. februar 2005, hvor bandet indtager Store Vega. Billetsalget starter i dag, 26. november gennem Billetlugen.

LÆS OGSÅ OM: USB-stik her.

 

Hvad synes du om denne nyhed?