Håndbold: Der er mere på spil end bare EM succes

 

De danske håndboldkvinder kan med en sejr i aften over Rusland spille sig tæt på en EM-semifinale, men medaljerne er ikke det eneste, der er på spil i disse dage i Sverige.

Traditionen tro er et EM også den første del af kvalifikationen til den efterfølgende VM-slutrunde året efter, og i det spil har Danmark med præstationerne ved EM indtil nu allerede opnået den første fordel – nemlig at blive seedet i VM-playoff-kampene, der skal spilles til juni.

Men Klavs Bruun Jørgensen og spillerne kan også ende med at stå med en direkte VM-billet, hvis de fortsætter med at vinde kampe til EM.

VM næste år bliver spillet i Tyskland, og derfor er tyskerne som værter automatisk kvalificeret. Det samme er Norge som forsvarende verdensmestre.

De tre bedst placerede hold til EM, som ikke allerede er kvalificeret til VM, får en direkte VM-billet. Det betyder, at hvis Norge og Tyskland begge spiller sig i semifinalerne, vil nummer fire og fem ved EM blive automatisk kvalificeret til EM.

Hvad synes du om denne nyhed?