søndag, august 1, 2021

Elektronisk festival i Århus starter i dag

De stærke danske electronica-navne Dub Tractor, Manual/Syntaks, Acustic og Bjørn Næsby pryder plakaten sammen med ‘godfather of trance’, amerikanske Goa Gil for den lille eksklusive to-dages elektroniske EMMA-festival, der løber af stablen i Århus dag og i morgen.

I aften er de danske navne på programmet sammen med svenske Dead letters spell out dead words og tyske Troum, og i morgen fredag byder Goa Gil på et seks timer langt show.

Den 52-årig amerikaner voksede op i 60´ernes frie musikmiljø i San Francisco og rejste til Indien i 1969, hvor han lærte yoga og den tilhørende spirituelle verden at kende af Yogi-munkene i Himalaya. Han ville gerne blande musik og yoga i en form, så den passede til det 21. århundredes ungdom. Resultatet blev de berømte “Goa Full Moon Parties”, fester, der nærmest har opnået mytologisk status inden for genren. Det er første gang Goa Gil kan opleves live i Danmark.

EMMA – Elektronisk Musik Miljø i Aarhus er dannet på basis af et åbent forum for elektronisk musik i Århus, og har til formål at styrke og udbrede kendskabet til den elektroniske scene i kommunen.

Hvad synes du om denne nyhed?

Related Articles

- Annonce -

SENESTE NYT

Hvad synes du om denne nyhed?